Beskrivelse
Et lyst, mildt og fint renoveret hjem. I et rart og roligt villakvarter i Aalborg Ø har vi fornøjelsen af at præsentere jer for Ølandvej 7. Her står en virkelig fin etplansvilla, der i løbet af 2021-2022 blev renoveret. Nu står boligen med sine 116 m2 fuldstændigt klar til at modtage det unge par, børnefamilien eller de midaldrende, der søger et pænt, overskueligt og indflytningsklart hjem.En tryg og rolig tilværelse på en lukket vej.I får hjemme på en rolig villavej med søde naboer, og kvarteret byder på gode stisystemer, der vil få jer sikkert rundt til daglig. Der er hverken langt til skole, institutioner eller handlemuligheder, og skal I eksempelvis ind til midtbyen eller på motorvejen og videre endnu, er det hurtigt at komme fra A til B.En dejlig murstensvilla og en solrig have.I ser på en rødstensvilla fra 1978, hvis døre og vinduer fra Rationel også er blevet udskiftet. Foruden hus, indkørsel og garage byder den 962 m2 store grund på en nem og overskuelig have, der langt hen ad vejen kan passes med en robotplæneklipper. I løbet af renoveringensprocessen er der også lagt terrasse, som vender mod vest – lige til eftermiddags- og aftensolen! Herefter kan I trække ind i den flotte udestue i læ for såvel regn som aftendug.Pæne og moderne rammer.Det er så nemt, det hele. I kan rykke livet direkte ind i jeres nye rammer. En pæn fordelingsentré åbner hjemmet fint op, og mens der bl.a. er 60×60-klinker her og i husets andre praktiske rum, er der ellers lagt vinyl-kork-gulve, som både er slidstærke og gode for akustikken. Akustikken er der også tænkt over i husets hjerte, køkken-alrummet, som smelter sammen med den lysfyldte stue. Det strømlinede Designa-køkken kommer med integrerede hårde hvidevarer fra Siemens, hvilket understreger de gode kvalitetsløsninger, som gennemgående er brugt. Værelsesafdelingen afrunder det hele med tre værelser, et flot badeværelse og et toilet, som begge er med HTH-moduler.Velkommen!…