Beskrivelse
Velholdt og indflytningsklar villa
Meget velholdt gulstensvilla på 126 kvm. hvortil kommer udestue samt 55 kvm. carport med redskabsrum og godt værkstedsrum.
Beliggende ved blind vej på en 808 kvm. stor grund med flisebelagt indkørsel og helt lukket have med drivhus og terrasser. Kort afstand til skole, børnehave, idrætshal og mortorvejsforbindelse mod Hjørring og Ålborg.
Villaen, der er opført i 1970, har rødmalet eternittag, mahogny-termovinduer, træ- og gipslofter, træ- og klinkegulve overalt, fyldningsdøre og opvarmes ved oliefyr md fritstående tank fra 2013.
Indeholder: bryggers med klinkegulv og gulvvarme, entré med klinkegulv, gang med garderobeplads, lyst badeværelse med bruseniche, klinkegulv og gulvvarme, soveværelse med skabsvæg, værelse med faste skabe, værelse, køkken med spiseplads, opholdsstue, værelse/TV-stue med udgang til udestue og have.
En velholdt villa der er klar for indflytning….