Beskrivelse
129 kvm stor herskabslejlighed med muligheder og eftertragtet beliggenhed
Det er bestemt ikke hver dag, at byboliger som denne rammer markedet – lad os tage et nærmere kig på Ole Suhrs Gade 14, st, tv, hvor der venter jer en 129 kvadratmeter stor herskabslejlighed, der ligger sublimt få skridt fra Søerne, Østre Anlæg, Botanisk have og Indre Bys handelsliv.Adressen er først og fremmest hjemsted for en smuk, klassisk københavnerejendom opført i 1885. Denne lejlighed er placeret i stueetagen, og den er dermed velegnet for købere i alle aldre – det gælder både det ældre segment såvel som jer med børn. I kan desuden se frem til at have nem adgang til foreningens hyggelige gårdmiljø, der er aflåst med plads til både afslapning og aktiviteter.Indendørs mødes I af smukke stuklofter med roset, charmerende plankegulve og store dannebrogsvinduer, der sikrer et godt, naturligt lysindfald. Lejlighedens 129 kvadratmeter strækker sig over en åben entré til at starte med, og den munder direkte ud i to stuer en suite med fransk dobbeltdør. Dertil kommer hele tre værelser – med mulighed for at benytte den ene stue som et ekstra værelse, hvis I ønsker det – et fint og funktionelt køkken samt et rummeligt badeværelse med badekar og udluftningsvindue. Boligen står i en stand, hvor I kan nøjes med maling og flytte direkte ind, men der er selvfølgelig også mulighed for, at I kan sætte jeres helt eget præg, hvis I har specifikke ønsker og visioner for jeres kommende hjem.Beliggenheden fås stort set ikke bedre end her, hvor I praktisk talt kun er 100 meter fra Søerne, der fungerer som byens absolutte hotspots. I den anden retning har I Østre Anlæg, Botanisk Have og Kongens Haves smukke grønne områder, og det siger altså sig selv, at Ole Suhrs Gade kan prale med en af København Ks mest eksklusive placeringer. I det her område er I tæt på velrenommerede skoler og institutioner såvel som specialforretninger, gode handlemuligheder og meget, meget mere. Der er kun 750 meter til Torvehallerne og 900 meter til Nørreport Station, og resten af byen ligger også i kort gå- eller cykelafstand.Hvad venter I på?…