Beskrivelse
Lejligheden er beliggende i særdeles attraktive omgivelser ved Trøjborg. Her kommer du til at bo i et roligt område med kort afstand til Universitetet, indkøb samt tæt på skoven, stranden og midtbyen. Der er nemt til offentlig transport, og har du bil, så er der gratis parkering lige udenfor døren.Ejendommen er ligesom lejligheden i god stand, senest har man i 2015/2016 skiftet både tag og vinduer og i 2019 blev faldstammerne foret. Ejerforeningen er særdeles velfungerende med styr på både økonomi, drift og vedligeholdelse. Der er bl.a. udarbejdet vedligeholdelsesplan for de kommende projekter, som i øvrigt kan indeholdes i foreningens økonomi.I lejligheden kommer man ind i entréen og her er der god plads til både overtøj og sko. Det velholdte køkken med hvide elementer er godt indrettet, så her er masser af skabsplads. Både stue og soveværelse har en rigtig god størrelse. I stuen er der nemlig god mulighed for både at indrette spise- og sofaafdeling, og i soveværelset er der plads til både dobbeltseng, arbejdsbord og skabe. Sidst men ikke mindst, byder lejligheden på et lille badeværelse. I hele lejligheden er der et rigtig godt lysindfald, og i øvrigt, udsigt til den skønne, grønne have, som ligger foran ejendommen….