Beskrivelse
Istandsat familievilla i Pilegårdskvarteret
Sjældent udbudt villa i 1 1/2 plan, roligt beliggende tilbagetrukket fra Oliefabriksvej med skøn syd- og vestvendt terrasse, dobbelt carport og praktisk udhus til opbevaring. Fjernvarme er planlagt til at komme i 2026-2027Indretning: Entré med trappe til 1. sal og plads til overtøjet. Fordelingsgang med adgang til lækkert badeværelse med både kar og brus, væghængt toilet og dobbelt vask. Endvidere rummeligt værelse, som med fordel kan anvendes til forældresoveværelse eller kontor. Stor, lys og lækker opholdsstue med store vinduer mod syd, som giver et fantastisk lysindfald. Flot snedkerkøkken fra 2019 i åben forbindelse til spisestuen, som ligeledes er lys og med to terrassedøre til hhv. den syd- og den vestvendte terrasse. Endvidere praktisk bryggers med vaskemaskine og tørretumbler fra 2021 og god opbevaringsplads.1. sal byder på nyere badeværelse med bruseniche og væghængt toilet samt 4 meget store værelser (de to mod vest er reg. på BBR som disponible rum, men grundejerforeningen har vedtaget 30% bebyggelse, hvorfor køber har mulighed for at ansøge kommunen om godkendelse til boligareal) Overalt i huset ligger et flot massivt egetræsparket gulv fra Junckers. En pragtfuld og ekstraordinært stor villa i et af Amagers mest populære kvarterer med kort afstand til Pilegårdsskolen, gode indkøbsmuligheder (Rema1000, Fakta, Netto) og omgivet af søde naboer….