Beskrivelse
Etplansvilla med lækre materialer i Viby
Det er på et herligt, lukket vænge med veludviklede stisystemer, at I finder denne etplansvilla i Viby. Boligen er udført i lækre materialer med en gennemført planløsning, der lige er noget for familien qua den separate forældreafdeling og de lyse opholdsmiljøer. I får desuden en garage og en solrig have.Allerede ved ankomst fornemmer I kvaliteten, hvor murstenshuset træder frem med muret gesims og et flot tag. Dobbeltgaragen er integreret i boligen.Indenfor leves der op til førstehåndsindtrykket med moderne komfort og et fremragende lysindfald. Sidstnævnte opleves eksempelvis i stuen, der i gavlen har et imponerende vinduesparti, som er ført til kip. Ydermere er der terrassedør, og det samme gælder i alrummet, hvor endnu et bredt glasparti understreger harmonien mellem ude og inde. Køkkenet er stilrent i hvid med flotte bordplader, og ved øen er der plads til et par barstole. Glæd jer til at gå på opdagelse i de øvrige finesser.Det er fra alrummet, I tilgår det oplagte forældresoveværelse med walk-in-closet og badeværelse en suite, der forkæler med både badekar og bruseniche. Det andet badeværelse udspringer fra entréen, og det er ligeledes herved, I finder de tre værelser samt bryggerset, som har forbindelse til garagen.Udendørs vil I elske at indtage terrassen i vinkelhusets krog, mens børnene får plads til sjov og ballade på græsplænen, der selvfølgelig også kan udnyttes med højbede og andet, som passer til jeres behov. I skal til slut se den store garage.Ejendommen ligger på en lukket vej, hvor stisystemer breder sig rundt i nabolaget mod natur og legeplads. I gåafstand finder I daginstitution, busforbindelser og Bøgeskov Idrætsanlæg, mens cyklen er det oplagte valg til skole, indkøb og nærmeste letbanestop. I kan selvfølgelig også tage bilen, der får jer til Aarhus C på cirka et kvarter….