Beskrivelse
NATURSKØNNE ODSHERRED OG ORDRUP: DEJLIG VILLA MED MULIGHED FOR ERHVERV
NATURSKØNNE ODSHERRED OG ORDRUP: DEJLIG VILLA MED MULIGHED FOR ERHVERV!I skal med til Odsherred. I skal nærmere sagt til Ordrup, som er én af Vestsjællands hyggeligste destinationer. Her snor en fritliggende kilde sig om et stort hus, hvor der tilmed er mulighed for at have erhverv.Adressen hedder Ordrupvej 53 – det er her, hvor Vindekilde Strandvej mødes med Ordrups sommerhusområde. I centrum ligger købmanden, restauranten og jeres fremtidige hjem. Måske kender I allerede Ordrup lige så godt som jeres egen bukselomme; hvis ikke, kan vi fortælle, at området byder på den mest summende sommerstemning samt en god gruppe helårsbeboere.Der er under en kilometer ned til den blå udsigt og sandstranden. Den er børnevenlig, og det solvarme sand kan I lige så nemt udskifte med skovens svale dække. Til de legesyge har I herinde eventyrdalen, og eventyret kan videre foregå med en tur på Ordrup Næs, hvor stier tager jer forbi vidunderlige udsigtspunkter og græssende får – og på spidsen kan I med fordel time gåturen med solnedgangen. I det hele taget er Odsherred et af Sjællands uomtvisteligt smukkeste områder, hvor turene kan gå til alt fra Vindekildes Vraget Strand, Vejrhøj, Havnsø, Sejerø, Nekselø eller mod kunstner- og højskolebyen, Vallekilde. Og så har I selvfølgelig Fårevejle Kirke- og Stationsby samt Asnæs en kort køretur herfra med skole, institution og indkøb.Tilbage til Ordrupvej 53. Efter et eventyr – og en solnedgang rigere – er der masser af plads til inspiration. Huset byder nemlig både på bolig- og erhvervskvadratmeter, og alt efter hvem I er, kan I udvide erhvervsdelen – eller nedlægge den helt. Erhvervsdelen ligger ud mod vejen med et tilstødende stort baglokale, som vil kunne tilsmile alt fra keramikeren, bodegamutteren, blomsterbinderen, interiørdesigneren såvel som kontormusen – fuldtids- eller helårsbrug er helt op til jer. Hele udtrykket kommer med plads til parkering, mens baghaven byder på kildens rindende vand, en vedligeholdelsesvenlig have med to store valnøddetræer og spisekastanjer, og ovenover jer er der simpelthen også en skøn tagterrasse. Desuden hører et isoleret udhus til ejendommen, som opvarmes med luft til luft-varmepumpe.Selve boligen opvarmes med luft til vand-varmepumpe, og I finder både gulvvarme flere steder i boligen og i erhvervsdelen. Her er rigelig plads til familien med gode og regulære værelser, to badeværelser og hyggelige opholdsarealer, som I vil samles i til daglig. Her er det værd at fremhæve det store køkken, der kun er seks år gammelt: Her kan samtalen uhindret flyde mellem køkken- og spisebord før middagen, mens I kan trække jer op i opholdsstuen efterfølgende. Dette rum brillerer både med sin gode størrelse og med adgangen til terrassen, der vender mod vest.Et hjem med en dynamisk planløsning med uanede muligheder for familien, for erhvervet og for at kunne stortrives her midt i skønne Ordrup. Det er et sted, der skal ses, og hvis I booker en fremvisning, så står vi klar ude foran….