Beskrivelse
Fantastisk lejlighed med genial planløsning
Et stenkast fra Byparkens grønne arealer og med nær afstand til alle hverdagens gøremål ligger en lækker og fuldstændig indflytningsklar lejlighed. Helt klart et kig værd!Indendørs venter 118 veludnyttede kvadratmeter fordelt på et stueplan og en første sal. Lejligheden præsenterer sig med en indbydende entré, og allerede her kommer arkitekternes arbejde til udtryk, når det højthængende vindue over hoveddøren skaber en smuk sammenhæng til første sal. Fra entréen er der direkte passage til det rummelige køkken, der tilbyder tidløse, velholdte materialer og alle hårde hvidevarer, mens der her også er plads til en hyggelig spisekrog. I den østvendte del af stueplan afslører en rå new-yorker væg et stort lyst soveværelse, mens etagen også rummer endnu et værelse og et smagfuldt badeværelse.På første sal venter en stor lysfyldt stue, og her forefindes en imponerende loftshøjde, mens store gulv-til-loft vinduer sørger for et fortrinligt lysindfald. Her giver den franske altan jer desuden mulighed for at forbinde boligens inde- og udeliv.EJENDOMMEN:I bosætter jer i det arkitekttegnede, karakteristiske M-hus, der blev bygget i årene 2003-2005. Det M-formede bygningsværk er tegnet af tegnestuen PLOT i samarbejde med bl.a. arkitekten Bjarke Ingels, og ejendommen tilbyder da også alt, hvad man kan forvente af et moderne byggeri. Her bidrager store vinduer til et fremragende lysindfald, mens stilrene og kvalitetsbevidste materialer inde og ude er med til at give beboerne en bekvem hverdag. Omkring bygningen udfolder sig grønt beplantede arealer, mens ejendommen tilmed tilbyder elevator og gode parkeringsmuligheder for biler og cykler.OMRÅDET:Ejendommen er beliggende i grønne omgivelser i Ørestad City, hvor fine kanalindløb pryder området og giver det en sydlandsk stemning i de varme måneder. M-huset var en af de første bygninger i området, og siden opførelsen er der her opstået et sprudlende liv. Stedet har alt, hvad man skal bruge i hverdagen, og her kan dagligvareindkøbene klares små 100 meter fra hoveddøren. Ønsker I et større udvalg, kan I cykle til alle Fields fristelser på små to minutter, og her venter alskens shoppingmuligheder, biograf og madoplevelser. 450 meter fra lejligheden står metroen klar til at give jer en hurtig forbindelse videre, og snupper I cyklen, kan I nå Indre By på små 20 minutter. Et stenkast fra jer indbyder Byparkens grønne arealer til en masse gode gåture i det fri.Velkommen hjem!…