Beskrivelse
Perfekt og grønt placeret i Ørestaden – tæt på Byparken og klods op ad Pocket Parken – er denne elegante lejlighed placeret. Vi har derfor at gøre med en fantastisk udsigt samt i øvrigt en skøn, sydvendt og meget brugbar altan. Altanen hænger selvfølgelig sammen med en stor stue/alrum, hvor et stilrent Gaggenau-køkken sender al sin smukke energi ud i rummet. F.eks. er bordpladen i lækkert og blankt rustfrit stål, og I kan selv gå på jagt efter flere lækre detaljer.Planløsningen er så idéel, at den er værd at skrive hjem om: En rummelig entré åbner sig op indenfor hoveddøren, og herfra er der adgang til køkken/alrummet – eller et praktisk og stort entréskab – eller et dejligt stort badeværelse med separat rainshower brus og vaskesøjle – eller to store og gode værelser i bunden af lejligheden. Begge nyder som sagt en helt vidunderlig, panoramisk udsigt over kanalen og det hypermodernistiske, grønne Pocket Park-anlæg lige for foden af ejendommen.Dette er lejligheden for par med eller uden børn/hjemmearbejdskontor, som under alle omstændigheder vil have det nemt, smukt og komfortabelt med moderne bekvemmeligheder og natur lige uden for døren, hvor Kalvebod Fælled heller ikke ligger langt væk. Lækre specialbutikker, restauranter og et mere udviklet bymiljø har de seneste år blomstret op i Ørestaden, og i denne lejlighed befinder I jer centralt, og stadig med metroen mod Kbh. K på få minutter som jeres følgesvend. Så vi ses på Boulevardens nr. 61D!…