Beskrivelse
Velkommen til en helt enestående villa i 1. række til Øresund!
På Øresunds Alle 43 har I nu en helt unik mulighed for at blive de nye ejere, af en helt fantastisk murermestervilla fra år 1911. Huset rummer hele 288 etagemeter, fordelt på en god og drænet kælder, en smuk stueetage, samt en flot 1. sal. Her er en ejendom med masser af historie, smukke detaljer og helt betagende fri udsigt til Øresund. Fantastisk udsigt fra alle plan og samtlige rum, her er lyst og højt til loftet, med mange fine detaljer, som er kendetegnet ved murmestervillaer fra denne tid.
En entre byder jer velkommen, herfra adgang til køkken med udgang til en lille hyggelig terrasse. Der er to stuer en suite med direkte udgang til en helt fantastisk terrasse, med spiseplads og det flotteste kig til vandet. I stueetagen er der yderligere to soveværelser samt et badeværelse. På husets 1. sal er der to gode soveværelser samt endnu et badeværelse. Fra det ene værelse er der udgang til en stor tagterrasse, hvor I har udsigt over hele byen, Saltholmen, Øresundsbroen og den øvrige aktivitet på vandet – hvad mere kan man ønske sig? Kælderen udgør 88 m2 og store dele af den er gravet ud, så der er højt til loftet og masser af ekstra plads. Her er ligeledes et grovkøkken samt fyrrum.
Boligen har smukke sprossede vinduer, franske døre, mange hyggelige kroge, som meget sjældent ses i huse i dag. Haven er en sand drøm og rummer lige så mange hyggelige kroge, som huset. Grunden er hele 999 m2, så der er både plads til de helt store familiearrangementer, men også bare til at slappe af og nyde hinanden og udsigten. Her er både et orangeri, et lille lysthus og endnu en siddeplads helt nede ved strandstien.
Boligen ligger på den meget eftertragtede vej Øresunds Alle, som ligger i 1. række til Øresund. Her er det hele indenfor gå-afstand, så I får stor glæde af Dragørs gamle bydel, havnen, de gode skoler og vandet.
En helt spektakulær og skøn bolig, her er den ultimative drøm, der kan blive din virkelighed!…
Aldrig har jeg oplevet så arrogant måde at blive behandlet på, ved henvendelse med konkrete og relevante spørgsmål til et igangværende salg af bolig.