Beskrivelse
Flot fritliggende villa med 3 værelser, stødende op til grønt område. I attraktivt kvarter, lige bag Næstved Storcenter, udbydes flot nyere fritliggende klyngehus. Opført i 2010 og fremstår overalt i rigtig fin og indflytningsklar stand. Udover de gode indkøbsmuligheder er der kort afstand til skole og daginstitutioner, ligesom du er på den “rigtige” side af byen, hvis du skal pendle mod København.Ejendommen indeholder entré, godt bryggers med hvide skabe og med plads til vaskemaskine og tørretumbler, badeværelse med god skabsplads og med brusenice, soveværelse med indbyggede skabe, 2 gode værelser samt Invita-køkken i åben forbindelse med rummelig stue med loft til kip og med godt lysindfald. Fra stuen er der to udgange til syd- vestvendt vedligeholdelsesnem have, som er anlagt med fliseterrasse og græsplæne.Listelofter overalt og trægulve i alle opholdsrum. Lyse klinker i bryggers, badeværelse og køkken. Desuden carport med udhus.Ejendommen har været udlejet, men overtages nymalet. Opført af det lokale byggefirma Bjørn Nielsen Huse.Alt er udført i en flot stil og i en høj håndværksmæssig kvalitet. Boligen er opmuret i en flot lys brun mursten, med hvide vinduer og døre og tag med sorte betontagsten. Naturgasbaseret gulvvarme overalt….