Beskrivelse
Lækker villa på 243 kvm. med panorama havudsigt…
Åbent hus med tilmeldingskrav 9/2 – klik på billede –
Nu har I chancen for at blive de heldige ejere af denne smukke villa med den mest betagende og sjældent smukke havudsigt. Villaen i sig selv byder på de fedeste detaljer og er bare LÆKKER! Men straks man træder indenfor i den stringente og minimalistiske villa, er det nu altså havet og udsigten man bemærker! Hér er havudsigt så langt øjet rækker, men samtidigt er der det smukkeste kig ned over Frederikshavn by og havn og mod syd de smukkeste grønne bakker.
Vauw, siger vi bare!
Boligen er nyrenoveret og fremstår bl.a. med netpudsede facader, built up tag med ovenlysvinduer, mange træ/alu vinduer, sildebensgulv, egetræsdøre, smukt nyt køkken med fede detaljer m.v. Stilen og materialevalget er enkelt og rent i hvide farver, men med en smuk kombination med varmt træ og masser af gulv-til-loft vinduer. I får kæmpestort soveværelse (kan inddeles i 2 rum), 2 gode værelser, lækkert badeværelse, enkelt og fint gæstetoilet, helt nyt og indbydende køkken i en harmonisk kombination af trælameller i røget eg og farvede skabe, stort bryggers. Udover dette velfungerende og fine stueplan, er der en højloftet, tør underetage/kælder på 95 kvm. hvoraf de 61 kvm er boligareal. Perfekt til teenageren, træningsrum, kontor eller hvad I måtte ønske. Kælderen er også istandsat og bl.a. er der netop lavet et helt nyt badeværelse.
Når man bevæger sig rundt i villaen slår det én, hvor meget udsigt der er – både stue, køkken, soveværelse og 1 værelse er med udsigt. Den 130 kvm. store terrasse i lærketræ er lidt af en genistreg fra sælgers side. Med et tilpasset hegn mod nabo, har man skabt et totalt ugeneret uderum, hvor udsigten også er total, men hvor man samtidigt kan være helt privat. Faktisk kendetegner det grunden, at man de fleste steder kan være helt privat og ugeneret.
En skøn villa som passer perfekt til børnefamilien, men som også ville være en daglig forkælelse for et par, som ønsker en helt særlig beliggenhed. Bemærk at huset er netpudset m. isolering efter udarbejdelse af Energimærkning.
Der er ladestik til elbil, fin carport og ekstra holdeplads så begge biler nemt kan parkeres.
Lad os præsentere jer for alle detaljerne på en fremvisning – dette er én af de boliger der bare SKAL SES!!!…