Beskrivelse
UDSIGTSVILLA PÅ TOPPEN
Hvis I fantaserer om panoramaudsigt over vandet, gåafstand til skoven og en indflytningsklar bolig med masser af plads, så bør I bo i en udsigtsvilla i Kilden. Dette velkomponerede eksemplar gør det nemt at forestille sig en tilværelse, hvor I kan spejde ud over Frederikshavn by og Havn, en stor del af Kattegat, og hvor I kan se helt til Skagen og Læsø, ligesom prægtige lysindfald omfavner jer. Etplansvillaen på toppen af Orionvej er en bolig af enestående karakter, og som udsigten indikerer, følger omgivelserne med. Klods op ad ejendommen breder sig en fredsskov, og nærmiljøet tilgodeser ethvert behov blandt andet med et stort fælles græsareal.I 1973 opstod ejendommen, som takket være områdets kuperede terræn blev beriget med en formidabel udsigt over Kattegat og Frederikshavn. Ved ankomst inden døre drages blikket mod det lofthøje glasparti i alrummet, hvorfra udsigten kommer til sin fulde ret. Rundvisningen begynder således her i boligens primære opholdsmiljø, hvor familien vil stimle sammen i hverdagen. Der er åben forbindelse fra alrummet til køkkenet og stuen, omend halvvægge inddeler det store, sammenhængende rum i særskilte sektioner. Af den grund kan I færdes på tværs af aktiviteter uden at ulejlige hinanden. Køkkenet fremstår klassisk i hvid med udskårne fronter, og rummeligheden giver plads til spisebordet, så I kan diskutere dagens begivenheder side om side med madlavningen. På hele husets østside er der vældige vinduespartier, som løfter sløret for det frie udsyn, ligesom de bidrager til, at ekstra meget dagslys trænger ind i boligen. Villaen råder endvidere over fire værelser, et bryggers og to badeværelser, hvoraf ét er udstyret med kar og en sauna som ikke er i brug. Dertil hører et værksted i forbindelse med carporten, og ude venter en ualmindelig velanlagt have, hvor I får optimale betingelser for udelivet og ej at forglemme den enestående udsigt der vil bringe jer en uvurderlig livskvalitet.Jeres nye hjem befinder sig få skridt fra grønne omgivelser og skovbevokset natur på udsigtspunktet Kilden. Området danner en pragtfuld ramme om gåture og hvis I ikke har fået nok af udsigten, er Pikkerbakken ligeledes et besøg værd. Børnefamilien tilgodeses endvidere af nærliggende skoler og pasningstilbud, som I hurtigt når på cykel, med bus eller i bil, og endelig er der heller ikke langt fra tanken om en udflugt til byens butiksliv og spisesteder, til I står midt inde i Frederikshavn….