Beskrivelse
Etplans 60er parcelhus til istandsættelse
Tæt på alle faciliteter har vi fornøjelsen af at udbyde dette parcelhus i Lendemarke. Huset er beliggende på stille villavej i kort afstand til grønne områder, daginstitutioner og indkøbsmuligheder. Stege Nor og rekreative naturområder ligger få hundrede meter fra boligens hoveddør. Fremtræder med facader i gult murværk samt tagbeklædning af eternittag. Indretningen er ældre og meget oprindelig. Opvarmes med oliefyr.Indrettet med indgangsparti til entre/fordelingsgang med forbindelse til husets øvrige rum, som er: Klassisk 60er køkken med mulighed for at åbne op til stor vinkelstue, som i øvrigt har udgang til terrassen. Oprindeligt badeværelse med badekar. Bryggers med oliefyr samt separat indgang. Dertil 3 gode værelser, hvoraf de to er med indbyggede skabe. Ældre garage i træ med god plads til bilen. Til huset hører en – på nuværende tidspunkt meget tilvokset – have med ældre beplantning. Således kan du selv skabe en helt fantastisk oase her. Køber skal forvente, at haven skal have en ordentlig oprydning, ligesom ejendommen er funktionel men trænger til en del modernisering. Idéelt hus for førstegangskøberen, som evt. er håndværker og ikke bange for at tage hænderne op ad lommen.Kontakt RealMæglerne Ryberg & Thorsbro på 72170772 for nærmere information. Vi fremviser alle ugens dage….