Beskrivelse
Moderniseret etplansvilla med nem have og solrig terrasse
Gennem de seneste år er denne etplansvilla blevet grundigt istandsat, og eksempelvis er der opsat Troldtekt-lofter i hele huset og lagt nye gulve, mens køkkenet også er opdateret. Huset byder på et stort soveværelse samt tre værelser, og foruden et bryggers og et badeværelse med gulvvarme og bruseniche består resten af boligens 148 m2 af opholdsafdelingen. Her ligger køkken-alrummet og stuen i åben forbindelse, og her er masser af plads til at lege med indretningen.Huset er omkranset af fliser, hvor du kan indrette små, hyggelige solkroge, og sommerens måltider og kølige forfriskninger kan serveres på den delvist overdækkede, sydvestvendte terrasse. Haven er anlagt med en nem græsplæne, og her er et stort fliseareal med plads til trailer og campingvogn.Ejendommen ligger på en lukket vej nær grønne friarealer og med stisystemer til skole. Samtidig er du nær det hele i Ikasts centrum.Kontakt os allerede i dag….