Beskrivelse
Ønsker I jer en hverdag midt i den danske natur, når den er allerbedst, så er der enormt potentiale at give sig i kast med her på Ørrildvej 17. Stråtækt charme går hånd i hånd med et hyggeligt indre; altid med naturen lige ude på den anden side af vinduerne.I skal indrette og gøre 150 kvadratmeter til jeres egne. Fra entréen folder de sig ud på et køkken, som I får i forbindelse med to stuer en suite. Et bryggers får I smart ved siden af køkkenet og med egen udgang, og så byder hjemmet på tre indretningsvenlige værelser og et depot. Som det står nu er der original, klassisk charme over boligen, og I kan naturligvis vælge og vrage, blandt andet i husets arketypiske fliser, og hjemmets DNA kommer ligeledes til syne i værelsernes fritlagte bjælker. Hjemmets arealer er ganske velfordelte, og én af de vigtigste, vindende kvaliteter ved hjemmet er og bliver den udsigt, man ikke kan tage fra det: Forestil jer hverdagen, hvor udsigten over køkkenvasken bliver over gården, træer og bølgende marklandskab.Haven smelter naturligt ind i området, I placerer jer i. Her er fint, overskueligt og idyllisk med både græsplæne, drivhus og en lille gårdhave, hvorfra morgenkaffen bør nydes. Og ligesom det er en naturskøn udsigt, så er udsigten ind mod huset ligeledes absolut charmerende med det stråtækte tag og buede sprossede ruder, der er karakteristisk for den klassiske bondehusstil.Knappenålshovedet skal sættes nær Fårup, mellem Hobro og Randers: nærmere sagt Ørrild. Det er en helt lille, hyggelig plet ved mark og sø, og så får I alt til hverdagen i Fårup. Børnene kan cykle til Fårup Skole på fire minutter, og det er også her, at indkøbsposen kan fyldes, og pulsen kan komme op med Purhus-Hallen, der ydermere byder på både motionscenter og mulighed for at leje et lokale til en festlig lejlighed. Og så kan I skifte den pragtfulde natur ud med summende byliv i Randers hyggelige gader på godt et kvarter….