Beskrivelse
Flot funkisvilla på Ørskovbakken
På Ørskovbakken, en attraktiv adresse centralt i Snejbjerg, sælges nu denne nye ét-plansvilla fra 2017. Villaen har en super beliggenhed, godt udsyn, privatliv og kort afstand til alt. Her får man villakvarterets ro og tryghed, det gode sammenhold og den korte afstand til alt hvad hverdagen indeholder. På få minutter kan man stå ved Engbjergskolen og den integrerede institution, eller ved hovedgaden med indkøb, bager mv. Med sin unge alder, har boligen alle de rigtige valg og ønsker implementeret i indretningen. Funkisbyggestilen med fladt tag og forskudte bygningsafsnit er både populært og funktionelt, ligesom huset har masser af vinduespartier med lækkert lysindfald ind gennem indretningen. Boligen rummer 176 veludnyttede kvadratmeter, hvor moderne indretning og gode materialevalg går hånd i hånd. Her er opdelt forælde/børneafsnit, med hver sit tilhørende badeværelse med bruser. De tre værelser i boligen, ligger samlet, mens man yderligere, også får et kontor eller afsnit for hjemmearbejdsplads bagerst ved stuen. Forældreafsnittet, har desuden tilhørende walk-in-closet, mens alle boligens øvrige skabe er indbyggede, og sparer mange kvadratmeter i indretningen. Alrummet er husets samlingspunkt, og et skønt stort ovenlys indrammer rummet, mens dobbelte terrassedøre også gør det muligt at åbne helt op til haven og lade inde- og uderum flyde sammen. Villaen er udstyret med genvex ventilationsanlæg, gulvvarme i alle rum og akustiklofter, der sammen skaber et perfekt indeklima. Inventar og materialer er udført i lækre tidsløse farver, der flot understøtter husets stil.Til villaen hører også en dobbelt carport, som ligger integreret med boligen. Indgang og entre foregår altid tørskoet gennem carporten, og med et separat bryggers placeret lige indenfor, og en lys gang med varmestyrede ovenlys der forbinder til resten af boligen. I bunden af carporten er der stort isoleret redskabsrum til opbevaring eller til hobbytid med værktøj og/eller pladskrævende interesser. Udenfor er der skøn sydvendt terrasse med læ og med mulighed for at skærme solen med markise. Her er flisebelægning rundt om hele boligen, og også omkring et dejligt drivhus/orangeri, hvor havedrømme kan udformes. Villaen indgår i en grundejerforening, som bl.a. har egen tilhørende legeplads og et grønt fællesområde til gadefester mv. Kvarteret er dejlig roligt, og uden gennemgående trafik. Snejbjerg har knap 4.000 indbyggere. Her er gode indkøbsmuligheder, et godt bredt foreningsliv med en bred vifte af forskellige tilbud til fritidsaktiviteter. Byen har nybygget sportshal og en svømmehal, og blot 4 km. eller 10 min. kørsel herfra, ligger Herning midtby….