Beskrivelse
Skøn landejendom med 2½ HA jord beliggende i naturskønne omgivelser
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/7 – klik på billede –
Ørsløkkevej 61 er en skøn landejendom med stort jordstykke på 2½ HA og beliggenheden er fantastisk i naturskønne omgivelser uden naboer, og med ca. 7 km til Kragenæs Havn og Smålandsfarvandet.
Boligen udgør 184 m² med tilhørende god garage/udhusbygning på ca. 130 m² med bl.a. 4 små ”hestebokse”, samt en solid ”stålspærs-lade” på 260 m².
Beboelsen fremstår lys og moderne med træ- og klinkegulve, nogle med gulvvarme og stilen er gennemgående over alt. Køkkenet er et spændende snedkerkøkken med spiseplads, der er en stor opholdsstue med udgang til prydhaven, 4 gode værelser samt 2 nydelige badeværelser med brus.
Ejendommen opvarmes med pillefyr (fra 2022) og sælgers årlige forbrug udgør ca. 5 paller, udgift ca. kr. 13.000,-
Grundarealet udgør 25.317 m², hvor en del af det er udlagt som agerjord og forpagtet af naboen, ligesom et stort areal er udlagt som folde, eng, have og indkørsel. Årlig indtægt på forpagtning kr. 9.840,-.
Ejendommen fremtræder i pæn stand, med nye vinduer og døre, pillefyr samt solcelleanlæg med batteri fra 2022.
En virkelig spændende ejendom med en skøn beliggenhed midt i den Lollandske natur….