Beskrivelse
Familievilla med fuld kælder lige overfor Frelloskolen
Det er slut med at komme for sent i skole, hvis I flytter ind på Ortenvej 69 i Varde. Her bor I nemlig lige overfor Frelloskolen, så børnene skal bare lige følges over på den anden side, mens de er små. Foruden skolen som er områdets store trækplaster, er der også kort afstand til store grønne områder, skov og masser af idrætsfaciliteter – og så tager det desuden blot 5-6 minutter at cykle til centrum. Villaen, som bliver jeres nye hjem, er en gedigen ejendom fra 1954 med nyere vedligeholdelsesfrie vinduer og miljøvæv på væggene fra 2023. Boligen har den nette sum af 240 etagemeter, der på nuværende tidspunkt er fordelt på to separate lejligheder á hhv. 80 og 60 m2 plus fuld kælder. Det er således en rummelig villa med mange muligheder for at tilpasse planløsningen til jeres behov. Stilen indenfor er afdæmpet og tidløs med hvid- og gråmalede vægge og lyse gulve, der lyses flot op gennem store vinduespartier. Fra mange rum er der en god udsigt over kvarteret og skolens velanlagte grønne arealer.Med i købet følger også en skøn, velholdt have med sol hele dagen samt græsplæne, træer og buske. Haven har også både en sydvendt fliseterrasse og en hævet, vestvendt træterrasse, der tilbyder solrige rammer om sommerens aktiviteter. Haven er helt lukket, så børn og hunde kan sagtens lege herude uden voksne – selv hvis de er nysgerrige af natur. Ejendommen fuldendes af en carport med tilhørende skur.Boligen er pt. indrettet med:- Tre store, lyse stuer – To funktionelle køkkener- To badeværelser – det ene fra 2020- To soveværelser mod hhv. øst og vest.- En god og anvendelig kælder- En række disponible kælderrum – Vaskerum…