Beskrivelse
I særdeles attraktivt kvarter finder du denne 3-værelses med udgang til gårdhave
På Østboulevarden 1 har du nu muligheden for at blive den nye ejer af denne 3-værelses lejlighed. Lejligheden er beliggende i en flot hjørneejendom med bl.a. tag fra 2008. Beliggenheden er helt i top – du er tæt på både det pulserende liv i midtbyen, skoven og stranden ved den Permanente, den nye havnebydel på Aarhus Ø samt i cykelafstand til både Universitetet og Aarhus BSS.Du bydes velkommen indenfor i lejlighedens entré. Herfra har du adgang til et flot badeværelse med separat bruseniche, vindue til det fri og med EL gulvvarme. Det lyse og rummelige soveværelse har god plads til både skabsvæg samt seng og ligger roligt til bagsiden af ejendommen, hvorfra der er direkte adgang til altanen. De to stuer, en suite, er prydet med flot stuk, plankegulve og en flot åbning imellem stuerne. Herudover har du et køkken med god skabs- og bordplads og mulighed for at indrette en mindre spiseplads.Velfungerende ejerforening med god økonomi og styr på tingene. Der er adgang til fælles vaskefaciliteter samt fælles tremmerum i kælderen. Desuden er her en fin lukket gårdhave til fælles brug samt to parkeringspladser der hører til ejerforeningen. Kontakt Nybolig Aarhus City på tlf. 8612 3344 for en fremvisning….