Beskrivelse
God plads, højt til himlen og fredfyldte, grønne omgivelser – dette er, hvad I kan se frem til, hvis denne ejendom i Gunderup bliver jeres nye hjem. Selve boligens ydre kunne godt trænge til en opfriskning, men her er talrige muligheder og mange kvadratmeter at slippe fantasien løs på.Her er tale om et længehus på 182 kvadratmeter, der er fordelt på to etager. I forlængelse af huset får I en stor værkstedsbygning, der har port og lift.Den 1.288 kvadratmeter store grund byder på en dejlig have, som vender mod syd. Haven er anlagt med en fliseterrasse og græsplæne samt forskellige buske og gamle træer, der bidrager til den hyggelige atmosfære. Her kan I nyde sol, ro og fuglekvidder samt den idylliske udsigt over markerne.Inden døre fremstår boligen med flere charmerende detaljer, der leder tankerne mod sydlige himmelstrøg. Bemærk eksempelvis entréens fine, murede trappe og de hvælvede lofter, der pryder både badeværelset, det ene værelse og husets fyrrum.Den nuværende planløsning giver jer i alt tre værelser, hvoraf to er samlet på førstesalen. Det ene værelse heroppe er ekstrastort og har loft til kip med fritliggende hanebånd. Etagen indeholder herudover en repos og et toilet.Foruden det tredje værelse inkluderer stueplanet et stort, sammenhængende opholdsmiljø. Dette udgøres af et køkken og to stuer, og her er åben forbindelse mellem samtlige rum.Køkkenet er udført i en landlig stil og har god skabs- og skuffeplads samt to indbyggede ovne. Begge stuer får et naturligt lysindfald fra de mange vinduer, og i den ene stue er der installeret en brændeovn.Slutteligt rummer huset et badeværelse og det førnævnte fyrrum, hvorfra der er direkte forbindelse til værkstedet.Gunderup ligger små fem kilometer fra Vrå, hvor I finder gode indkøbsmuligheder, skole- og dagtilbud samt idrætscenter. Fra adressen er der endvidere nem forbindelse til det større vejnet, så køreturen til Hjørring tager kun 15 minutter….