Beskrivelse
Med mulighed for at sætte sit eget præg
Hyggeligt og autentisk fritidshus beliggende på en dejlig lukket grund ganske tæt ved Nissum Fjord med jollehavn og små børnevenlige
sandstrande. I området er der mange gode stisystemer, flere grønne områder til boldspil,petanquebane, skovlegeplads og skøn Vestjysk natur.
Huset er opført i grønmalet træ med eternittag og rødmalede trævinduer. I forlængelse af husets vestside er der en fin udestue, hvor man kan forlænge årstiderne og nyde de kølige sommeraftener i. Huset er beliggende på en let holdt grund og omkranset af store træer og buske, så man er helt ugenert.
Indrettet med entré og udgang til østvendt terrasse– originalt køkken i åben forbindelse til hyggelig opholdsstue med brændeovn, og udgang til udestuen – lyst og rummeligt badeværelse med klinker, bruser, toilet og håndvask med skabsplads- et stort soveværelse, der eventuelt kan opdeles i to, samt et mindre soveværelse – begge med dobbeltsenge.
Et godt indrettet sommerhus, med mulighed for at sætte sit personlige præg.
Huset er ikke tilmeldt udlejning….