Østerballevej 14, 5450 Otterup

Hasmark, osterballevej 14 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Hasmark Gamle Skole – unik ejendom, unik stemning

– Mulighed for 2 families ejendom
– Nænsomt renoveret
– Stort, højloftet værksted
– 478 m2 bolig
– Mulighed for erhverv

Man ville først være et skarn, hvis man takkede nej til en frivillig eftersidning på Hasmark Gamle Skole. Den forhenværende skolebygning er nemlig for længst konverteret til en moderne ejendom, der på smagfuld vis genfortolker sine klassiske rammer anno 1898. De sindrige opdateringer strækker sig over mange hundrede boligkvadratmeter, og med tanke på beliggenheden nær Nordfyns mest attraktive sommerhusområde giver det perfekt mening, at den ene længe i dag huser en hyggelig vinbar til strandbyens feriegæster.

Det vil formentlig være kærlighed ved første blik, når I ankommer til ejendommen, der lyder det borgerlige navn Østerballevej 14. Ejendommen ligger tilbagetrukket i svinget, og bag den lille stensætning leder en lille, traditionel vognport jer videre til gårdspladsen. Her klatrer rådhusvinen smukt på de gamle rødstensfacader, mens store kastanjetræer tegner den bedst mulige kulisse.

Men dette er bare en lille forsmag på den stemning, som møder jer inden døre. Det rustikke barmiljø ledsages nemlig af glimrende lokaler, og foruden det formelle erhvervsareal får I store, disponible rum til lager og alskens praktiske gøremål. Måske ønsker I at drive cateringvirksomhed, lave atelier eller indrette kommunens velsagtens mest charmerende B&B – uanset hvad overlader vi trygt stedets fremtid og funktioner til jer.

I samme ombæring får I en bolig, som rækker langt hinsides den almindelige familievilla. Næsten 500 boligkvadratmeter indfinder sig i de smukke rammer, hvor stedshistorien har været en særdeles medlevende muse. Indretningen er nemlig kort sagt inspireret, og det komplekse grænseland mellem rustik charme, moderne virkemidler og intimitet navigeres til perfektion.

Således får I hele fire badeværelser samt et tilsvarende gavmildt antal værelser, og allerede i dag er boligen indrettet som tofamilieshus med alle de muligheder, der følger med. I får dermed to stuer og to flotte køkkener, så her er der ingen øvre grænse for drømme og ambitioner.

Smukt anlagte havemiljøer hører sig naturligvis til, når man skal forsøge at hamle op med de fantastiske naturområder, som egnen er så rig på. En lille cykeltur på fem minutter leder jer direkte til badebroen ved vandet, ligesom hedelandskabet på Enebærodde skaber en unikt barriere mellem Kattegat og fjorden. En halv times kørsel bringer jer til centrum af Odense, mens blot seks kilometer er afstanden til Otterup.

Glæd jer….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Østerballevej 14, 5450 Otterup3.500.000 kr.6.645 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.717 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 478 ㎡Grund: 5346 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1898

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x