Østerballevej 72, 5450 Otterup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Skønt fritidshus på lukket vænge i Hasmark Strand

Åbent hus med tilmeldingskrav 1/9 – klik på billede –

– Hyggeligt og velholdt fritidshus fra 1984
– Tre værelser og godt udhus
– Ligger på egen, ugeneret grund
– Direkte sti til stranden fra baghaven

Nogle fritidsboliger gør sig virkelig fortjent til betegnelsen “hyggelig”. Det gælder især for dette charmerende sommerhus, som ligger ugeneret og attraktivt i Hasmark Strand – tæt på både vandet og den smukke natur på Enebærodde. Fritidshuset ligger som ét af de sidste på et lukket vænge, hvor I vil værdsætte, at der er god plads omkring jer.

927 m2 får I at brede ferieafslapningen ud på, og mens det meste af haven består af en nem græsplæne, sørger den grønne randbeplantning for at skabe privatliv omkring jeres fristed. Fritidshuset er liggende på egen grund, og i forhold til resten af det populære sommerhusområde er dét ikke en selvfølge.

Med et areal på 52 m2 hører fritidshuset sikkert hjemme i den hyggelige kategori, men pladsen er virkelig godt udnyttet – faktisk er der blevet plads til hele tre værelser. Indretningen byder også på et badeværelse, som er udstyret med en praktisk vaskemaskine med topbetjening, mens den åbne opholdsafdeling tegner sig for det resterende areal. Suppleringsvis har I lidt ekstra plads til opbevaring i udhuset, som ligger i tilknytning til carporten. Med den store dejlige træ terrasse på 52 m², får man oplevelsen af, at huset føles størrer.

Ude som inde bærer fritidsboligen et overvejende originalt udtryk fra 1984, og det er blot med til at understrege træhusets varme, indbydende indretning. Særligt indenfor er de naturlige materialer fremtrædende, mens røde klinker i køkkenafsnittet og på badeværelset tilføjer lidt velvalgt kulør. Brændeovnen er dog en nyere model, og der er ligeledes tilføjet en luft-til-luft varmepumpe i opholdsafdelingen.

I får 400 meter til den børnevenlige sandstrand, og smutter I gennem baghaven, finder I stien, som fører jer direkte dertil. Kysten er områdets bedste attraktion, og dermed kan I nyde roen ved jeres eget fristed, mens I nemt kan bære strandsager eller paddleboards ned til vandet. Der er endda udebruser, så saltvandet hurtigt kan skylles ud af håret, inden grillen skal tændes.

Alt sammen ligger endda blot en halv times kørsel fra Odense. Et sted som dette er kort sagt svært at stå for – kontakt os for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Østerballevej 72, 5450 Otterup1.350.000 kr.24.000 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.112 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 52 ㎡Grund: 927 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1984