Beskrivelse
Østerbro 23 ligger i det hyggelige Søby på Ærø. Med sin nærhed til strand og havn giver denne ejendom dig mulighed for at nyde det idylliske ø-liv med let adgang til maritime oplevelser.Derudover er ejendommen tæt på de lokale indkøbsmuligheder og restauranter.Boligen er en traditionel, ældre ejendom fra 1905 og ligger på en 1481 m2 stor grund. Her er der plads til både afslapning og leg, anlægge en frodig have, opføre et drivhus eller endda etablere et rekreativt område – det er kun fantasien, der sætter grænserEjendommen rummer et stort potentiale og den rummelige gildesal er ideel til større sociale sammenkomster, familiefester og arrangementer. Gildesalen er på nuværende tidspunkt ikke lavet færdig, så mulighederne er mange her. Beboelsen indeholder sydvestvendt stue med adgang til soveværelse, stort badeværelse, praktisk bryggers samt lyst køkken / alrum. På 1. sal er der hele 4 værelser samt toilet.Herudover er der 3 disponible rum, fyrrum, værksted samt gildestue.Søby byder på mange oplevelser og udover nærheden til vandet, så er der kort afstand til golfbanen og en gåtur omkring Vitsø Nor kan varmt anbefales. Er I mere til en dejlig cykeltur så er et visit til Skjoldnæs Fyr og Næbbet en mulighed. Søby er godt forbundet med resten af øen, og du kan nemt nå andre byer og seværdigheder på Ærø. Bussen er gratis og der er regelmæssig færgeforbindelse til fastlandet.Kontakt os for en fremvisning – vi glæder os til at vise Jer ejendommen….