Beskrivelse
Lys og velholdt lejlighed med meget central beliggenhed
Flot vedligeholdt, veldrejet og velplaceret Vi byder på en fremvisning af lejligheden på Østerbrogade 64, 2, hvor en pragtfuld beliggenhed, udsigt og flot moderniseringsgrad går hånd i hånd. Velkommen til 124 flotte og lyse kvm!Mere centralt bliver det vist ikke I kommer til at bo lige i centrum af Nørresundby, hvor alle handelsmuligheder ligger lige foran jeres fødder; og har I glemt mælk til kaffen, skal I bare ned i stueetagen for at nå nærmeste supermarked. I kan gå til det hele, I kan cykle, og så har I busserne lige nede foran. Og det praktiske kommer samtidig med det bekvemme, for I har også Limfjorden og Skanseparken i gåafstand som dagens grønne pust.En ejendom med alle praktikaliteter på plads Og så er der selve ejendommen. Her er både et pænt fælleslokale, som I kan benytte til festlige anledninger samt cykel-, vaske- og p-kælder, hvor I har mulighed for at leje en p-plads (NB: Hør mægler om der er en ledig plads). Og så har I jeres eget kælderrum til alskens opbevaring. Hernæst er det tid til at vende blikket mod netop denne lejlighed, der allerede byder på opdateringer udefra: Fra svalegangen er der nemlig efterisoleret med nyere vinduer og døre, og vi kan således røbe, at det er et hjem med lave varmeudgifter.Opdateret og let at møblere Indenfor er der også gjort noget ud af opdateringerne. I slut 2011 blev badeværelset gennemrenoveret, hertil med gulvvarme og plads til vaskefaciliteter, mens køkkenet fik den store tur – også med nye rør og el – i 2012. Glæd jer derfor til at kunne flytte ind i et løbende flot holdt hjem, der udfolder sig på en entré, et køkken, en spisestue, en sydvendt opholdsstue og to gode værelser med nyere indbyggede skabe. Som prikken over iet venter jer en lukket altan, der i langt de fleste måneder bliver en forlængelse af stuen: Her er nemlig isoleret i gulvet og i væggen under vinduet, hertil afsluttet af parketgulv – det er herude, at bogen skal læses og samtalen skal flyde. Et hjem, der både taler til hjertet og til hjernen….