Beskrivelse
Byggegrund til alle jeres boligdrømme i hyggelige Tranbjerg
OBS! denne grund er del 4 – se kort Velkommen på Østerbyvej 1, del 4, hvor I nu har muligheden for at skabe præcis det drømmehus, som I har ledt efter – her får I grunden til at udforske alle jeres ønsker til jeres nye bolig, hvor I har helt frie hænder til at kreere jeres helt eget hjem. I får alt i alt 706 kvadratmeter at udfolde jer på. I bosætter jer i den attraktive Aarhus-forstad Tranbjerg, hvor I dækkes ind fra A til Å. Fra enden af det lukkede vænge Østerbyvej når I stort set hele byen gennem det gode stisystem – børnene kan altså selv hoppe på cyklen til skole, og hverdagens indkøb er under 10 minutters gang fra hoveddøren. Tranbjerg byder desuden på et alsidigt fritidsliv, hvor der er noget for alle interesser og aldre. I er tæt på de rekreative områder ved Tranbjerg Sø og Østerby Skov med hundeskov, hvor I kan nyde skønne gå- og løbeture. Hertil har I buslinje 4A lige udenfor døren, mens letbanen til Aarhus nås kun 2 kilometer fra hjemmet. Grunden sælges byggemodnet med tilslutningsafgifter til vand, kloak og regnvand betalt, og køber betaler ½ tilslutningsbidrag til Tranbjerg Fjernvarme. Til grunden er fremført kloakledning, regnvandsledning, vandledning, fjernvarmeledning og lagt tomrør for fremføring af el-stikledning og fiber. Køber etablerer og betaler for alle ledninger på egen grund. Der er foretaget 2 boreprøver på grunden, der indikerer funderingsdybden for byggeriet. Lokalplan 291 er gældende for udstykningen. Grunden vejbetjenes fra privat fællesvej udlagt med asfalt til Østerbyvej. Området skal opleves med egne øjne – book en fremvisning, tag en tur rundt i området og forelsk jer i dets potentiale!; …