Beskrivelse
Velholdt, skøn og idyllisk landejendom udenfor Tim!
På Østerbyvej 8 byder vi på landlig idyl, midt i den skønne natur tæt ved Tim by, hvor der er et godt og rigt foreningsliv, skole og børnepasning samt indkøbsmuligheder.
Ejendommen er godt vedligeholdt og sælges med ca. 5,2 Ha jord, som er placeret umiddelbart omkring ejendommen, og dermed meget anvendelig også til husdyr samt egen jagt.
Opvarmning i boligen er med luft til vand varmepumpe, og da der er solcelleanlæg, giver det en meget billig opvarmning. Desuden kan der i kolde perioder suppleres med fastbrændselsfyr, hvortil brændet kan hentes i egen skov.
Boligen er indrettet med stort bryggers, hvor der god plads til både vaskemaskine og tørretumbler. Bryggers fungerer desuden som fordelingsgang, hvor man således har adgang til stort soveværelse, værelse samt stort, lyst badeværelse med gulvvarme.
Fra bryggers træder man videre ind i boligens helt centrale rum, det store køkken/alrum, hvor der er god plads til at samle familien om spisebordet. I forbindelse med køkkenen er endnu et stort værelse placeret. Husets fjerde soverum ligger i tilknytning til stuen.
Den store stue ligger i direkte forbindelse med køkkenet og giver med sine store vinduespartier et godt lysindfald til stuen. Desuden giver stuens store havedør adgang til den dejlige gårdhave, som indbyder til at nyde de lune aftener i læfyldte, skønne omgivelser.
Med til ejendommen hører også stor jagtstue, som ligger direkte til gårdhaven. Den tidligere staldbygning giver uanede muligheder for værksted, mindre dyrehold mv. Det fritstående maskinhus på 110 m2 har stor port samt fast bund, og en værkstedslift vil hurtigt komme på ønskesedlen….