Beskrivelse
Indflytningsklar et-plans villa med pragtfuld beliggenhed i bunden af lukket vænge.
Velholdt og indflytningsklar et-plans villa beliggende som sidste bolig i attraktivt lukket og roligt vænge med udsigt til åbne marker.
Fra boligen er der stisystem til skole, idrætsanlæg med boldbaner, tennisbaner, 2 idrætshaller + en svømmehal, integreret institution med børnehave & vuggestue og rigtig gode indkøbsmuligheder.
Boligen er opført i 2006, men har i 2021 fået renoveret begge badeværelser med nye klinkegulve, snedkerlavet interiør og kvalitetsarmaturer. Derudover er der i de fleste rum lagt nye gulve, og boligen fremtræder lys og indbydende. Der er gulvvarme i alle rum, bortset fra soveværelse, værelser og walk-in closet.
Indeholder: Entre, værelse, bryggers med vaskeplads, køkken/alrum med loft til kip, og dejligt lysindfald med store sydvendte vinduer/terrassedør, opholdsstue, soveværelse med walk-in closet og eget forældrebadeværelse, “børneafdeling” med 2 værelser og badeværelse. Fra køkken/alrum er der udgang til delvis overdækket sydvendt fliseterrasse, der derfor har sol det meste af dagen.
Fra soveværelset er der udgang til østvendt fliseterrasse, hvor morgensolen kan nydes.
Ud over selve beboelsen, er der god integreret carport med godt redskabsrum, og stor flisebelagt indkørsel.
Haven er velanlagt og overskuelig, og er ugeneret idet der er marker som naboer på 2 sider
Haarbyområdet er særdeles attraktivt, idet lokalområdet byder på skøn natur med skov og strand, gode indkøbsmuligheder med flere dagligvare- og specialbutikker og et rigt foreningsliv med bl.a. teaterforening, biograf, sportsplads, stort fritidscenter med motionscenter, og svømme- og sportshal placeret med folkeskole og børnehave som nabo…