Beskrivelse
Charmerende murermestervilla med udsigt over åbne marker
En æstetisk smuk villa, men en beliggenhed hvor du ikke blot kigger ind i naboens ligusterhæk og gavl.Haven er anlagt med dejlig solterrasse, hvor du kan nyde udsigten over de åbne marker. Der er et væld af blomster og små prydbuske, men du kan nemt ændre haven til også at give plads til børnenes leg og udfoldelse. Det er selvfølgelig ikke en bolig for den store familie, men boligen er faktisk ret godt udnyttet og vokser i størrelse når man kommer ind.Her kan du forholdsvis nemt ændre indretningen eller skabe mere plads ved at inddrage noget af skunken på 1 sal. Så drømmer du om større værelser, eller et åbent køkken/alrum, så er det blot at ændre på boligen. En billig opdatering af badeværelse, kunne være at male vægfliserne. Mon ikke de gamle bræddegulve kan blive pæne igen efter en afhøvling, ligesom huset også kan bære både stuk og rosetter. Det er bare en charmerende stil, som man ikke nødvendigvis kan skabe i nyere huse. Du kan med fordel medfinansiere energiforbedringer i boligen ved køb, da det ifølge energimærket vil være en god investering at efterisolere og ændre varmekilden. Det gør boligen mere værd, og så sparer du samtidig på pengene til opvarmning. Der er få min. på cykel til Fjordlandsskolen i Dalby og DagliBrugs, og få min. til Svanholm børnehave og vuggestue. Du kan også tage forbi den økologiske gårdbutik på Svanholm Gods, eller blot nyde det gode badevand ved Dalby Strand. Så her kan du forene de smukke omgivelser med en praktisk hverdag, når børnene er gamle nok til at kunne cykle selv. Gode handelsmuligheder i nærliggende Skibby.Den nye Kronprinsesse Marys bro, er gratis – og du er derfor ved S-tog stationen i Vinge på blot 10 minutter. Køreturen kan du ikke få smukkere, hen over Roskilde Fjord og du kan lade pulsen falde helt ned, ovenpå en hektisk arbejdsdag. Du kan selvfølgelig også spare de ekstra minutter, og bruge minimum 1 mil. kr. mere på en tilsvarende ejendom på den anden side af fjorden. Valget er naturligvis dit !…