Østergaardsvej 87, 5683 Haarby

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Fremragende beliggenhed tæt på åbne marker og skov.

Attraktiv arkitekttegnet og fuldmuret 1 plans villa, velbeliggende på dobbeltgrund for enden af lukket vænge og med en mindre skov som bagtæppe på en åben og lys have. Ejendommen er placeret i Haarbys sydlige del med mange grønne områder og via stisystemet er der kun ca. 1,5 km til skole, idrætshaller/svømmehal, biograf og indkøbsmuligheder m.v.

Ejendommen består af et godt bryggers med klinkegulv, rigeligt med skabsplads og vaskesøjle. En mindre fordelingsgang giver adgang til 2 børneværelser og et pænt badeværelse med bruseniche og lyst inventar og gipsloft med indbygningsspots. Børneværelserne har parketgulve og gipsloft.
Køkkenet, som er fra 2017, fremstår med flot lyst inventar fra Svane Køkken og indbygningskøleskab og -opvaskemaskine. Køkkenet har klinkegulv, loftshængt emhætte, Grohe anlæg for afkølet vand med brus, masser af skuffer, skabsplads og bordplade, gipsloft med indbygningsspots samt en halvmur, der giver en naturlig sammenhæng til alrummet.
Alrummet har parketgulv og gipsloft og en stor glaskarnap (karnappen er udskiftet i 2023) med udgang til en stor dejlig sydvendt terrasse omkranset af en flot buet havemur.
TV- og opholdsstue er i åben forbindelse med alrummet via en fransk dobbeltdør. Stuen er også med parketgulv og gipsloft. Terrassedøre giver direkte adgang fra stuen til 2 mindre overdækkede terrasser og det store glasparti giver kig mod skoven fra både stue og alrum.
Fra entreen er der, udover adgang til alrum, også fordeling til soveværelse, badeværelse og kontor.
Soveværelset er dejligt stort med indbygningsskabe med skydedøre. Badeværelset er med bruseniche, klinkegulv og gipsloft med indbygningsspots.
Begge badeværelser i huset er med inventar fra Svane Køkken.

Der er gulvvarme i hele ejendommen, alle indvendige vægge er fuldmurede og malet. Ligeledes er der installeret NILAN ventilationsanlæg på loftet med forbindelse til samtlige rum i ejendommen.
Indbygget dobbeltcarport med stort isoleret redskabsrum/værksted og flisebelagt indkørsel.
Ejendommen har 2 store terrasser, en sydvendt og en vestvendt, og 2 mindre overdækkede terrasser.
Haven er omkranset af bøgehæk plantet i dobbelt rækker og giver masser af både rum, luft og privatliv. Haven er stort set vedligeholdelsesfri med en stor græsplæne, som holdes flot og trimmet med robotklipperen. Bøgehække og frugttræer m.v. er anvendt som rumdelere i haven.
I et hjørne af haven og skjult bag tætte hasselnøddebuske findes et skur til opbevaring af haveredskaber m.v.

Der er tale om en attraktiv og velholdt ejendom, som henvender sig både til den aktive børnefamilie og til ”seniorfamilien”, som ønsker en kvalitetsvilla uden nævneværdig vedligeholdelsesbyrde og med masser af lys og luft omkring boligen. Ejendommen er placeret i et velbeliggende og roligt villakvarter med nem og sikker adgang til skole, fritid og indkøb via et fint stisystem.

Haarby er kendt for at være et velfungerende samfund med et meget aktivt lokalmiljø med meget korte afstande til skove og strande. Såvel Odense som den fynske motorvej kan nås på mindre end 30 minutter….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Østergaardsvej 87 , 5683 Haarby1.375.000 kr.9.978 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.242 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 156 ㎡Grund: 2074 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1997Sidste tilstandrapport er fra: 2020-11-06 check den her