Beskrivelse
Moderniseret villa med super anvendelig klælder
Der er masser af god plads i denne gedigne murstensvilla, der fremstår med nypudsede vægge fra 2020 og Troldtekt-lofter til at skabe en god og behagelig akustik. I får et flot Vordingborg-køkken i det åbne opholdsrum, hvor der gode forhold for både børn, der vil læse lektier ved høje stole, mens de voksne tryller med gryderne, og til jeres gæster, når I har sammenkomster. Fra køkkenalrummet er der dør til en stor udestue og derfra terrasseudgang. Stueplan byder også på tre værelser, badeværelse og et rum, der kan indrettes til bryggers eller værelse. I kælderen er der 2,35 meter mellem gulv og loft, så den er meget anvendelig. Her er fire disponible rum, badeværelse og bryggers med tekøkken.
Haven er dejligt lukket bagtil, så I kan opholde jer ugeneret på den store terrasse, hvor en del ligger i læ af to husmure. Her er også plads til at tumle, lege og spille bold på plænen. Haven er nem at passe, også foran, hvor den fremstår i et åbent og imødekommende look, ligesom her er plantet en række nye frugttræer med æbler, pærer og blommer.
Beliggenheden er god i forhold til indkøb, da ABC Lavpris befinder sig bare ni hundrede meter oppe ad vejen. I har et par hundrede meter længere til de øvrige butikker i centrum af Vamdrup og til togstationen. Børnene kan også se frem til gode forhold i hverdagen, da det kun tager få minutter at gå til skolen. Der er ligeledes pasningsmulighed til de mindste i gåafstand. Og i fritiden kan I benytte jer af nærheden til grønne områder og Kongeåen….