Østergade 20, 7860 Spøttrup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Centralt i Rødding by, små 20 kilometer fra Skive kan I nu blive de nye ejere af dette fine forsamlingshus, der rummer mange muligheder. Huset har tidligere været anvendt som missionshus, men det mangler nu nye lokale ildsjæle, som kan fylde rummene med aktiviteter og fællesskab. Ejendommen er både velegnet til, når de særlige lejligheder skal fejres – runde fødselsdage, barnedåb, jubilæer – og til byens fastelavns- og sommerfester. Her er også gode rammer for foredragsaftener, strikkeklubber eller fællesspisning, eller for jer som drømmer om at starte en teatergruppe for områdets børn, en bankoforening eller måske et kor – kun fantasien sætter grænser for, hvad dette hus kan blive til!Ejendommen er fra 1892, og de 142 kvadratmeter dækker over en stor gildesal, en mindre sal og i forlængelse heraf et køkken samt to toiletter, begge med WC og håndvask. I køkkenet er der komfur samt rigeligt bord- og skabsplads, så her er der plads til madlavning til mange mennesker. I den store gildesal er der flere fine detaljer, som de flotte buede dobbeltdøre og det buede loft, mens de otte vinduer giver rummet et godt lys. Stilen i indretningen er traditionel, og nogle steder kan rummene godt trænge til en kærlig hånd, men med et klat maling og et par fælles arbejdsdage, så kan huset nemt friskes op og stå klart til nye tider.Til ejendommen hører også en parkeringsplads med grus samt et udendørs område anlagt som græsplæne. Så her kan der spilles fodbold eller opsættes festtelt, eller børn kan få brændt noget krudt af, mens de voksne hygger sig indenfor. Huset ligger godt i Rødding by i gåafstand til skole, kirke, indkøb og atletikstadion, og så er der kun tre kilometer til Knud Strand, hvis familiefesten eller fællesspisningen skal kombineres med en badetur eller en mundfuld frisk luft….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Østergade 20 , 7860 Spøttrup195.000 kr.1.373 kr/㎡Ejer Udgifter: 363 kr/mdrVillaEnergimærke: GStørrelse: 142 ㎡Grund: 907 ㎡Antal værelser: 2Opført i: 1892