Beskrivelse
HELÅR/FRITID – Velkommen til Lohals og denne spændende villa på Østergade 34!Ejendommen som oprindeligt har været opført og tjent som kirke er af nuværende ejer købt i 2017 og har derfra gennemgået en total renovering/modernisering og blevet ombygget til bolig. Her er ikke gået på kompromis i denne proces og der er udvalgt lækre materialer hele vejen rundt. Ombygningen er foretaget med respekt for den oprindelige historie og stil, hvor flere detaljer er bevaret. Ejendommen indeholder: Stor og rummelig entré med skabsplads samt plads til sko og overtøj. Herfra er der adgang til boligens nydelige badeværelse. Ejendommen byder i dag på 2 soveværelser, hvoraf det ene er ekstra stort. Her er gode muligheder for at etablere flere værelser såfremt dette er et behov. Herudover er der et rummeligt disponibelt rum samt baggang og den oprindelige talerstol. Slutteligt er der boligens store hjerterum med højt til loftet hvor både spisestue, opholdsstue og køkken er at finde. Det lækre køkken fra Invita med corian bordplade er selvsagt med alt i moderne hårde hvidevarer af højeste kvalitet. Udenfor finder du en nem og overskuelig grund der er udlagt som gårdsplads og med terrasse på siden af ejendommen. Dette er virkelig en spændende villa med en god historie, god indretning og 100% indflytningsklar, samtidig kan boligen bruges til både helårsbeboelse eller som feriebolig. Ejendommen er tilmeldt udlejning igennem anerkendt udlejningsbureau. I Lohals finder du både den flotte og aktive havn, spisesteder, indkøbsmulighed, tankstation, bager og meget mere. Dette er en ejendom der absolut er et besøg værd hvis du er boligsøgende! – tøv ikke med at kontakte Nybolig Langeland for en fremvisning. Vi ses på Østergade 34!…