Beskrivelse
Skøn atmosfære – Lille park med egen lille “skov” – central beliggenhed.
Velkommen til Østergade 39, Eskilstrup.
Her er rart at være, måske du er førstegangskøber og leder efter hus, hvor det er nemt at komme til motorvejen, dejlig natur, togforbindelse, skole, idrætsfaciliteter og meget mere, så kan denne villa være lige noget for dig. Der er mulighed for at opnå tilladelse til flexbolig/fritidshus.
Villaen er omkranset af den smukkeste have/lille park, her er god plads til familiehygge, her kan grilles, spilles bold, nyde frugterne fra frugttræerne, og i den lille “skov” som ligger bagerst i haven er der bålsted, hytte og smukkeste kig over landskabet.
Der vil være mulighed for at blive tilsluttet til fjernvarme, kr. 32.200,00 incl. moms jf. Guldborgsunds Forsynings takstblad for år 2024 + prisen på en Unit ca. 20.000,00-25.000,00..
Husets indretning er bestående af:
Entrè med trappe til 1. sal. 2 stuer en suite, der er brændeovn i den ene del. Stuerne har dejligt lysindfald og trægulve. Spisestue med udgang til haven/terrasse. Spisestuen vil også kunne anvendes som værelse. Fra spisestuen er der adgang til hyggeligt køkken med kig til haven.
1. sal er udnyttet med: Repos/mellemgang. Soveværelse. Værelse samt badeværelse med bruser.
Halvvejs ned af kældertrappen er der adgang til tilbygning / rum, som er forberedt til badeværelse (kommende køber kan færdiggøre dette)
God kælder med vaskekælder, hobbyværksted, fyrrum og depot.
Der er etableret omfangsdræn.
Garage / Udhus
En super hyggelig villa omkranset af den skønneste have, en fryd for øjet….