Østergade 46, 7900 Nykøbing M

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Flot og velholdt villa centralt i Nykøbing

Se lige denne smukke murermestervilla – vi kan næsten ikke få armene ned!

Det er en yderst præsentabel villa med mange spændende detaljer, som vi med glæde nu kan udbyde til salg. Her er charme og sjæl så langt øjet rækker. Villaen har en god og central beliggenhed i Nykøbing med kort afstand til skole, indkøb, gågade, park, havnen, Øster Strand mv.

Huset er opført i 1912 i røde sten og med rødt tegltag. Huset er løbende vedligeholdt og renoveret. Boligen fremtræder derfor meget præsentabel og indbydende ude som inde. Boligarealet udgør 161 m2 fordelt på 3 plan. Villaen er beliggende på en skøn og nem grund på 270 m2, hvor vedligeholdsniveauet er minimalt, da grunden primært er græsplæne samt flisebelagt indkørsel med en tilhørende garage på 15 m2. Yderligere er der drivhus på en af de skønne sydvendte terrasser.
Indretning: Du træder ind i en flot og lys entre/hall med trappe til 1. sal. Herfra har du adgang til flot køkken med hvidt inventar, samt indgang til stor spisestue der er i åben forbindelse til opholdsstuen hvorfra du har udgang til terrasse og haven. På 1. sal finder du repos/fordelingsgang der giver dig adgang til badeværelse med bruseniche samt 2 gode og store værelser – Fra det ene værelse har du adgang til stor sydvendt terrasse. I kælderen har du fordelingsgang der giver adgang til 3 gode disponible rum, heraf et gennemgangsrum hvorfra du kan tilgå stort og lyst badeværelse med plads til vaskefaciliteter samt videre indgang til stort værksted med tilhørende viktualierum.

Alt i alt, en flot, charmerende murermestervilla der overalt præsenterer sig i flot stand med mange indbydende kvadratmeter og en central beliggenhed i byen…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Østergade 46 , 7900 Nykøbing M2.145.000 kr.10.637 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.617 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 161 ㎡Grund: 270 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1912