Beskrivelse
CHARME HJEMME OG UDE. Det er, hvad denne ejendom og denne beliggenhed tilsammen kan tilbyde jer!OMRÅDET:Velkommen til denne attraktive bolig ved byens gadekær, til dig, der ønsker at bo centralt i en velfungerede by. Gandrup er en hyggelig og aktiv by, som tilbyder alle hverdagens fornødenheder og fritidens mange ønsker. Der er gode indkøbsforhold, stor skole til niende klasse, pasningsordninger og et værested – her er det rart at være for både børn og ældre. Der er endvidere mange fritidsaktiviteter for store og små og et godt foreningsliv. Der er et moderne tandlægehus med flere tandlæger, og der er et stort sundhedshus med flere læger. I fritiden kan familien benytte sig af de rekreative områder ved Teglværkssøerne, rastepladsen ved Limfjorden eller stierne i Aslundskoven. Gode busforbindelser til Aalborg hele dagen – og der er kun 20 km til Aalborg centrum. Se hjemmesiden www.9362gandrup.dk, her er der et overblik over byens foreningsliv.EJENDOMMEN:Sælger købte ejendommen i 1998 og derefter blev der igangsat en stor renovering og opdeling af ejendommen til 2 selvstændige boliger, registreret som ejerlejligheder. Sælger bevarede den oprindelige og charmerende stil med sans for det praktiske og de nutidige krav til en velfungerende bolig. Det skal bemærkes, at der ikke er nogen samejeoverenskomst eller vedtægter, men der er aftalt mellem ejer af nr. 7 og nr. 9 en fælles forsikring af hele ejendommen. Oplev en skøn, privat og overkommelig have med terrasse, og så medfølger der også en carport og et redskabsrum.INDRETNING:Lejlighedens 116 kvadratmeter udfolder sig i to plan, hvor boligens stueplan fungerer som opholdsetage, mens 1. salen fungerer som værelsesafdeling. Blandt andet i den rummelige stue bemærker I charmen og hyggen, som boligen besidder, i form af de fritliggende loftsbjælker, de stemningsfulde sprossevinduer og buen ind til køkkenet. I stuen er der masser af plads til både spisebordet, sofahjørnet og læsekrogen, og fra stuen er der indgang til boligens ene velholdte badeværelse. Stueetagen byder desuden på et bryggers og en entré med trappe op til 1. salen, hvor der venter jer tre hyggelige værelser, et badeværelse, et disponibelt rum og en repos….