Beskrivelse
Her udbydes en perle med et hav af funktioner – både muligheden for en rummelig bolig og anvendelse til pladskrævende hobby, erhverv mm. Grunden som er 4733 kvm rummer masser af plads til aktiviteter omkring hele ejendommen – centralt med fantastisk gårdmiljø der oser af stemning. Der er ligeledes stort terrasseanlæg mod syd/vest samt adgang hyggeligt væksthus/drivhus – alt er indrettet og udnyttet med nænsom hånd og kreative tanker. Boligen indeholder hall med klinker og gulvvarme samt nyere flot trappe til 1. salen, flisebadeværelse med bruseniche, stor skøn stue som er indrettet med dagligstue til en lækker nyere brændeovn i den ene ende og modsat spiseafdeling med plads til mange mennesker, soveværelse med hel skabsvæg, hyggeligt renoveret landkøkken med ø og alle hvidevarer, bryggers med plads til vaskemaskine mm. samt udgang til gårdmiljø, viktualierum. 1. salen er indrettet med repos, 2 værelser samt meget stort værelse med udgang til overbygget nord/østvendt balkonterrasse. Huset opvarmes med nyere varmeanlæg(luft til vand) samt nyere brændeovn. Gulvvarme i køkken, hall og bad, fibernet indlagt. Der er nyere kloak(opdateret godkendt nedsivningsanlæg) På den anden side af gårdspladsen findes en fantastisk renoveret ældre udbygning som er isoleret og fuldt monteret med centralvarme, ligesom der er vand, håndvask og toilet mm. Bygningen er et aktivitetsrum, værksted til alle former for kreative håndværk, kunst mm. (opdelt i 2 rum samt toilet) Fra værksted kan man gå i ladebygningen med synlige bjælker og høj lofthøjde, porte mm. (anvendes i dag til “gårdsalg” af brugskunst mm) i forbindelse med laden er der bygget stort overdækket areal med mange anvendelsesmuligheder.Ældre udhusbygning som kan anvendes til lager, værksted eller bare som almindelig udhusplads. Ejendommen har gennem de sidste 3 år gennemgået en kæmpe renovering, med hensyn til at bevare det fantastlske miljø om denne nedlagte landejendom/lystejendom. Nem adgang til Nykøbing by eller en tut i den unikke natur ved Ringholm skovene eller Hov Vig naturreservat !!!…