Beskrivelse
Velbeliggende og indflytningsklar etplansvilla i hjertet af Aars
Åbent hus med tilmeldingskrav 8/11 – klik på billede –
Velkommen til denne særdeles velholdte etplansvilla, centralt placeret i Aars. Ejendommen er beliggende i et roligt villakvarter tæt på skole, idrætscenter og midtbyen, hvor du finder indkøbsmuligheder, caféer og specialbutikker – alt inden for kort afstand.
Villaen byder på en skøn og nem have med store, indbydende terrasseområder, herunder en stor overdækket terrasse, som giver mulighed for at nyde udendørslivet uanset vejret.
Boligen er løbende renoveret og står fuldstændig indflytningsklar. I 2019 blev der installeret et moderne og åbent køkken, som byder på både funktionalitet og stil. Opholdsstuen er charmerende opdelt i forskudte niveauer, hvilket skaber både en hyggelig opholdsstue og en rummelig spiseafdeling.
Boligen indeholder 3 gode værelser, hvoraf det ene er udstyret med skydedørsskabe, samt et stort soveværelse, der har både skydedørsskabe og en luft-til-luft varmepumpe med kølefunktion. Det lyse badeværelse har en rummelig bruseniche og et ovenlysvindue med elektrisk opluk samt regnvejrsensor – en smart og praktisk løsning. Entre/bryggers.
Den flisebelagte indkørsel fører op til huset. Som ekstra plus er der et godt værksted, der tidligere har fungeret som garage og nemt kan omdannes tilbage, samt et udhus/redskabsrum.
Denne bolig er et ideelt valg for dem, der søger et indflytningsklart hjem med central beliggenhed og alle moderne bekvemmeligheder inden for rækkevidde….