Beskrivelse
LYS OG LÆKKER ETPLANSVILLA KLAR TIL INDFLYTNING
FLOT OG VELHOLDT. Etplansvillaen, Østermarksvej 26B, fremstår meget lys, velholdt og indflytningsklar. Her får du en optimal planløsning med køkken/alrum med franske døre til stuen og med adgang til 2 rummelige børneværelser samt indgang til forældreafdelingen med badeværelse. Der er en overskuelig have med udgang fra køkken/alrum og med flere skønne terrasseområder. Østermarksvej er en absolut rolig og børnevenlig vej, hvor du både har Nørresundby og Aalborg bymidte indenfor gåafstand.OMRÅDE: Boligen er beliggende i nærheden af gode skoler og daginstitutioner såvel som flere dagligvareforretninger. Der er således tale om en beliggenhed, der bestemt henvender sig bredt. Der er flere grønne områder såsom Lindholm Høje, Kridtgraven og Strandparken – og efter blot 10 min. cykeltur eller 30 min. gåtur, når man Aalborg bymidte med teater, kongrescenter, biografer, cafeer mv. – for ikke at nævne at Vesterhavet nås efter blot 30 min. køretur.EJENDOM: Ejendommen fremstår lys og indflytningsklar. Den ugenerte have er med gode terrasseområder, nem beplantning og flere hyggekroge. Til ejendommen hører et stort isoleret værksted samt to opbevaringsskure – alle nymalede.INDRETNING: Planløsningen er indbydende med 3 værelser, køkken/alrum, stue, badeværelse, gæstetoilet og bryggers. Der er nymalede hvide lofter i stue, køkken/alrum og bryggers ligesom ejendommens 2 yderdøre er helt nye. Der er ny vaske/tørremaskine, nyt køle/fryseskab og gulvvarme i bryggers, køkken/alrum, badeværelse og gæstetoilet, hvor der er klinker. I øvrige rum parketgulve. Alt i alt en velholdt og indflytningsklar etplansvilla der står og venter på sine næste ejere….