Beskrivelse
Dejligt beliggende øverst oppe i rødstensejendom fra 1938, moderniseret med bl.a. termovinduer og senest i 2009 også med flot altan (lån hertil indfriet) og nyere tagbelægning. Ejendommen er centralt beliggende, med gå-afstand til indkøb og offentlig transport. 17 minutter med S-tog til Kbh. H.Velkommen indenfor i denne skønne, “store” 2-værelses lejlighed. Lejligheden fremstår i pæn stand og har en rigtig god planløsning. Boligen indeholder: Entré med opbevaringsplads, nydeligt køkken med låger i bøg, ligeledes nydeligt flisebadeværelse med brusebad, super lys & rummelig opholdsstue med flot gulv og udgang til nyere, sydvendt altan med ugenert udsigt, samt stort soveværelse med god plads til den store garderobe.Til ejendommen hører en særdeles hyggelig grøn gårdhave med fælles grillplads, vaskekælder, tørrerum, cykelkælder og billardrum. Der er gode p-muligheder ude foran ejendommen.Tåler absolut sammenligning med andre gode 2-værelses i Glostrup….