Beskrivelse
DE BLÅ ALTANER – INDFLYTNINGSKLAR !
I Glostrups smukkeste etageejendom, kan vi nu tilbyde denne skønne 3 værelses lejlighed på 80 m 2 , beliggende på 1. sal. Her bor du tæt på Solvangsparken, bymidten, indkøb herunder også i Glostrup Storcenter, stationen med S-tog, hvorfra KBH. H. nås på kun 15-16 minutter samt & Let-banen, som forbinder Lundtofte med Ishøj. Herudover byder byen på 4 skoler, en rideskole, en biograf, en svømmehal, flere idrætshaller og meget meget mere.
Ejendommen er opført i 1959 og er i den grad vel vedligeholdt incl. det smukke grønne fællesområde med borde og bænke samt en lille legeplads. I bebyggelsen finder du endvidere et godt fællesvaskeri samt et fællesrum (mod betaling) med køkken, toilet, borde og stole samt service til ca. 16 personer.
Indretning:
Fra opgangen træder du ind i en rummelig entré med garderobe og adgang til et velholdt elementkøkken med spiseplads, en dejlig stor opholdsstue med et flot parketgulv samt udgang til en stor sydvestvendt altan. Herudover et stort soveværelse, som pt. er sammenlagt med opholdsstuen. (Kan nemt reetableres som værelse) Fra entreen er der endvidere adgang til et velholdt badeværelse med terazzogulv og brusebad samt indbygget skab. Endvidere endnu et værelse eller evt. et hjemmekontor.
Lejligheden har nyafslebne og lakerede parketgulve samt nymalede vægge, fodpaneler og dørkarme.


