Beskrivelse
Tilbagetrukket fra selve Østkystvejen finder du nr. 75. Et charmerende boliglandbrug med gode udhuse og velholdt bolig. Selve boligen er ombygget i 1989 og løbende renoveret. Blandt andet er der på selve hovedhuset bygget parallel forskudt tilbygning, som rummer en stor lys stue. I stuen, hvor der er en charmerende brændeovn, er der loft til kip og synlige bjælker, et stort gavlvindue bidrager til det skønne lysindfald og via dobbelt franskdør er der adgang til endnu en stue som ligger i åben forbindelse med stort køkken alrum. Køkkenet er med hvide elementer og hele rummet flankeres af finsk masseovn, som med sin placering bidrager til god opvarmning i de fleste rum. Herfra er der udgang til to fine terrasser – en mod vest og en mod syd. Fra stuen er der adgang til stort børneværelse og fra køkkenet til entre / forgang. Her finder du trappen der fører til 1. sal, ligesom det er her der er adgang til det fine badeværelse med badekar og dobbeltvask. Endelig også udgang til bryggers hvor der er god plads til vaskemaskine og tørretumbler.i forlængelse af bryggers findes et gæstetoilet. 1. salen rummer stor repos og 3 gode værelser – det ene har sælger benyttet til soveværelse. Alt fremtræder lyst og velholdt. Ude finder du gode og funktionelle udhuse, disse har tidligere været brugt til stald og lade. Højt til loftet og der er fortsat mulighed for et par heste. Drivhus, bålsted og flere hyggesteder rundt om huset er med til at give huset en særlig charme….