Beskrivelse
<b>Delevenlig og gennemrenoveret 2V’er i lækker kvalitet</b>
En moderne rød tråd. Hvad siger du til en delevenlig toværelses lejlighed på kanten af Øgadekvarteret, der for nyligt er renoveret med masser af lækre materialer og den helt rigtige stil? Du kan se frem til både sildebensgulve og et dejligt lysindfald her under de klassiske stuklofter, hvor din nye hverdag har afsæt!I gåafstand fra alle Øgadekvarterets tilbud.Fem minutters cykeltur øst for centrum finder vi Øgadekvarteret. Vejnavnene klinger af velkendte danske øer, og de har det til fælles, at de formår at skabe ro omkring sig på trods af den ellers centrale beliggenhed. Det er i særdeleshed de unge par og førstegangskøberne, der tiltrækkes af kvarterets særlige charme, hvor man på ingen tid kan udforske Sjællandsgades muligheder for takeaway, nyde en løbetur i Østre Anlæg eller få sig en velfortjent øl på en af kvarterets beværtninger. Samtidig er der gode busforbindelser til AAU, som også kan nås på cykel, og der er både dagligvareforretninger, fitness, bagerier og specialforretninger at finde.En lejlighed i Østerled.Ejendommen hedder Østerled og er en flot, klassisk bygning i røde mursten med hvide rammer omkring vinduerne. Flere store porte fører fra selve gaden ind mod gården, hvor der er parkering for både cykler og biler. Hver lejlighed kan have 2 biler registreret til at parkere i gården efter først til mølle princippet. Her er tilmed bord-bænkesæt, så man kan sidde og nyde en kop kaffe i solen.Lækkert materialevalg.Da renoveringen blev forestået, var det med fokus på at vælge de bedste materialer overhovedet, som spiller sammen i indretningen og giver et sammenhængende og harmonisk udtryk. Således er der valgt flotte, lyse sildebensgulve, spots i loftet, grebsløse køkkenelementer og store badeværelsesfliser, som alt sammen supplerer den klassiske stukkatur og de hvide vægge. Planløsningen er eminent med fordelingsentré, stue, soveværelse med fuld skabsvæg, køkken og bad, og ønsker man det, kan lejligheden nemt deles mellem to kammerater….