Beskrivelse
Nyrenoveret stuelejlighed på Østre Allé
Nyrenoveret stuelejlighed på Østre Allé – tæt på både skov og hverdagens fornødenheder. Ejendommen fremtræder i klassisk stil med røde mursten, rødt tegltag og sprossede vinduer.Lejligheden har inden for det seneste år gennemgået en omfattende renovering og fremstår i særdeles flot og herskabelig stil – en bolig der virkelig skal opleves.Boligen byder på entré og fordelingsgang. Badeværelse fra 2025 med marmorklinker på både vægge og gulv, stilfuldt badekar samt stor bruseniche med glasvæg. Derudover håndvask i elegant skabsarrangement, væghængt toilet samt armaturer og lister i messing, der fuldender det eksklusive udtryk.Stort soveværelse med smukke plankegulve og stuklofter.Nyt køkken fra 2025, hvor to rum er åbnet op og skaber et lyst og indbydende køkken-alrum. Det stilrene Designa-køkken har messinggreb, integrerede hårde hvidevarer samt en praktisk kogeø med god bord- og skabsplads. Her er ligeledes god plads til spisebord.Fra køkken-alrummet er der via flotte fløjdøre adgang til den skønne opholdsstue, som også har plankegulve og stuklofter.Lejligheden opvarmes med fjernvarme og har gulvvarme i badeværelset.Til lejligheden hører egen garage, stort kælderrum samt adgang til en stor, fælles have.Derudover er der også skiftet vinduer i lejligheden og ejendommen er blevet hulmursisoleret.


