Beskrivelse
VELINDRETTET OG FLOT VEDLIGEHOLDT VILLA, MIDT I RØNDE
Beliggenheden, husets indretning og kigget over området er helt i top! Drømmer I derfor om nye rammer for familien, hvor muligheden for leg og boldspil i haven, gå- eller løbeture i naturen og med vandet tæt på, nem adgang til alle hverdagens nødvendigheder – er nogle af de krav jeres familie har til ny bolig, så se med her! Boligen: Indenfor oplever I et hjem med højt til loftet, 2,5 m. helt præcist, store, lyse rum og masser af plads til familien. Også her er huset løbende vedligeholdt med renoverede badeværelser i henholdsvis 2017 og 2000. Et lækkert HTH-køkken fra 2005 og en flot renoveret entre, som blev fornyet i 2017. Her er altså tale om en solid og indflytningsklar familievilla i overordentlig god stand. I får intet mindre end 155 m2 at finde jer til rette på, og med i alt fire soveværelser og nogle fantastiske leverum vil selv den store familie falde til. Planløsningen byder ydermere på et disponibelt rum, som i dag anvendes som viktualierum/depot og et praktisk bryggers.Området: Rønde er en veletableret by med alt fra folkeskole til handelsskole og højskole. Her er gode børnepasningsmuligheder, en daginstitution to minutters gang herfra samt en aktiv idrætsforening, hvor sportsinteresserne kan dyrkes. Området er anlagt med stisystemer, så børnene trygt kan færdes i nabolaget.Den trygge atmosfære understreges af det gode naboskab, hvor man holder øje med og hjælper hinanden. I kan se frem til at bo nær naturen, kun ti minutters gang fra skoven og bare to km fra Kalø Slotsruins smukke natur, der indbyder til friluftsliv. Samtidig er bymidten ikke mere end fem minutter til fods herfra. Rønde har det hele, og så er vi kun en halv times kørsel fra Aarhus C….