Beskrivelse
Familievenlig perle med unik beliggenhed
Velkommen til Østre Fasanvej 7 – en charmerende ejendom med sjæl, der forener privatliv, plads og en uforstyrret beliggenhed i smukke, naturskønne omgivelser. Denne villa fra 1961 byder på 166 veldisponerede kvadratmeter, hvoraf 116 kvadratmeter er i stueplan samt 50 kvadratmeter godkendt beboelse i kælderen, hvilket giver en optimal udnyttelse af pladsen. Ejendommen ligger på en 822 kvadratmeter stor grund og tilbyder et ideelt hjem for dig, der ønsker ro, plads og nærhed til både by og natur.
Når du træder ind i boligen, bliver du mødt af en lys og indbydende atmosfære. Her træder du ind i entré, der leder videre til en fordelingsgang med adgang til tre rummelige værelser, hvoraf to er udstyret med de elegante, oprindelige indbyggede skabe. Gangens klassiske udtryk fuldendes af adgang til boligens badeværelse, som er udstyret med badekar.
Boligens hjerte er den store stue, der fremstår lys og indbydende og er ideel til både afslapning og samvær. De smukke franske døre åbner op til et rummeligt køkken-alrum med spiseplads, hvor familien kan samles. Fra stuen er der direkte udgang til en solrig terrasse, hvoraf en del er overdækket. Terrassen bliver hurtigt det naturlige samlingspunkt på sommerens lange aftener, hvor du kan nyde solopgange og solnedgange med en fantastisk udsigt til naturen omkring sig.
Fra entréen fører en trappe ned til den lyse og højtliggende underetage. Her finder du en fordelingsgang, der giver adgang til praktiske faciliteter som et viktualierum, et toilet og et teknikrum. På denne etage er der også et stort værelse med smukke, originale indbyggede skabe, der tilføjer boligen karakter og opbevaringsplads.
Grunden, der er let skrånede, giver ikke blot en malerisk udsigt, men sikrer også, at regnvand effektivt ledes væk fra ejendommen – en praktisk detalje, der skaber ekstra tryghed. Haven er en oase af ro og idyl med gamle, charmerende træer herunder et stort, æbletræ med gode æbler og rigelig plads til leg, afslapning eller haveprojekter. For enden af vejen finder du en legeplads, og på blot fem minutter kan du gå til skoven og på ti minutter kan du gå til vandet og nyde alt, hvad kysten har at byde på.
Boligen er centralt beliggende i Rønde by, hvor samtlige af byens faciliteter og den omkringliggende natur kan nås på få minutters gang. Rønde byder på flere spisesteder og et rigt handelsliv. Her er et hav af indkøbsmuligheder samt daginstitutioner, folkeskole, privatskole, gymnasium, højskole og efterskole. Byen byder desuden på fitnesscenter og idrætscenter med bl.a. padelbaner. Fra Rønde er der gode offentlige transportmuligheder til Aarhus og det øvrige Djursland. Aarhus kan nås i bil på ca. 25 minutter.
Østre Fasanvej 7 er en enestående bolig, der kombinerer moderne arkitektur, familievenlighed og en fantastisk beliggenhed. Her får du alt, hvad du behøver for at skabe en tryg og harmonisk hverdag i smukke, naturskønne omgivelser. Så kontakt EDC AROS Rønde allerede i dag på tlf.: 86 37 19 44 og bestil en fremvisning af Østre Fasanvej 7.
Vi glæder os til at byde jer velkommen….