Beskrivelse
VILLA TIL DEN STORE FAMILIE MED INDBYGGET DOBBELTGARAGE
Beliggende i nyere pæn udstykning i udkanten af Svinninge og med gåafstand til Svinninge kommuneskole med bh-kl. til og med 9 kl. samt sfo-ordning. I byen er der endvidere div. dagligvarebutikker, hal, skydebaner m.m. Gode busforbindelser til Holbæk og Kalundborg samt togforbindelser til Nykøbing Sj. og Holbæk.
Den super lækre villa er opført i fuldmuret filset mursten med sorte betontegl og opført i gode materialer overalt. Indeholder stor entre/bryggers med adgang til garage, stort køkkenalrum med udgang til terrasseanlæg, stor stue med loft til kip, brændeovn og udgang til terrasse, 3 værelser, soveværelse med skabe, udgang til terrasse og adgang til lækkert badeværelse med spabad og bruseniche, yderligere badeværelse med bruseniche.
45 m2. perfekt indbygget dobbeltgarage med automatisk portåbner, klinkegulv med varme og som vil kunne benyttes som gildesal m.v.
Endvidere 18 m2. perfekt udhus opført i træ med betontegl.
Billig opvarmning af boligen via luft til vand varmepumpe, genvex og solceller.
1040 m2. lukket grund med indkørsel samt ellers udlagt med græs.
Perfekt ejendom til den pladskrævende familie og som skal opleves for det rette indtryk….