Beskrivelse
Kobæk Strand – skønt sommerhus få hundrede meter fra stranden
Dejligt fredeligt sommerhusområde omgivet af skøn natur i nærheden af hyggelige Skælskør.Kobæk Strand byder på en af Vestsjællands bedste badestrande, og en rigtig god badebro. Af naturoplevelser, udover vandreture ved skovene og stranden, bør nævnes vådområdet lige øst for Sommerhusområdet. Her er en sti, der fører til en udkigsterrasse, hvor man kan nyde det mangfoldige fugleliv i ro.Sommerhuset ligger ugenert placeret på grunden med en dejlig stor træterrasse mod syd og vest.Indenfor bemærker man først og fremmest den store dejlige stue, der har loft til kip, brændeovn og sydvendt vinduesparti mod den store overdækkede træterrasse. Det lyse køkken, der ligger i åben forbindelse med stuen, har udgang mod nord til endnu en dejlig terrasse. Rummeligt badeværelse med Bruseniche og nyere vaskeskab. Stort soveværelse med dobbeltskab. 2 gode værelser, det ene med køjeseng og skab og det andet med dobbeltseng og skab. Indbygget i huset er der endvidere et lille rum med vaskemaskine og tørretumbler.Dejlig have med gode terrasser på tre sider af huset. Her finder man også carport med udhus og et drivhus. Haven er omkranset med træer og buske som levende hegn, så man er skærmet for vinden til næsten alle tider.I de nære omgivelser finder man den populære restaurant “Kobæk Cafe”, hvor der altid er mulighed for at stille både den lille og den store sult. Et par kilometer borte ligger Skælskør med Noret, havnen, gode indkøbsmuligheder og en rigtig hyggelig bymidte….