Beskrivelse
Landejendom med sjæl, natur og mange muligheder
Landejendom med sjæl, natur og mange mulighederPå Østre Vindingevej 219 venter en sjælden mulighed: en mindre hestejendom med godt 2 tdr. land jord, med en unik kombination af plads, fred og potentiale – og det hele i naturskønne omgivelser direkte op til Hedeland Naturpark. Her får du en hverdag med højt til himlen, hvor fasaner, harer og rådyr færdes frit på markerne med fuglesang og vind i træerne.Ejendommen ligger med ryggen til vejen og åbner sig mod en solrig og stemningsfuld gårdsplads. Her fornemmer man straks den særlige atmosfære og fornemmelsen af at være helt privat – og alligevel tæt på det hele, hvor skole, børneinstitutioner, indkøb og god busforbindelse til Roskilde er inden for rækkevidde, og der er blot 3 km til nærmeste station og hurtig adgang til motorvejsnettet. Boligen fordeler sig over to etager og rummer 142 m² med en lys og funktionel planløsning. I stueplan finder du de store, sammenhængende opholdsrum med stue og spisestue i åben forbindelse samt et velindrettet køkken/alrum. Badeværelse, entré og god opbevaringsplads fuldender etagen. På førstesalen ligger fire regulære værelser og en møblerbar repos – perfekt til børnefamilien, til hjemmearbejde og hobby.Hertil kommer en charmerende længe på 74 m², der er registreret som udhus – ideel til værksted, opbevaring, gildestue eller kreative projekter. Endelig er der en stald med lille løsdrift og indtil flere hestebokse. Kun fantasien sætter grænserne.Grunden på godt 11.000 m² giver dig frihed til at forme livet, som du ønsker det – uanset om drømmen er hestehold, egen køkkenhave, natur, en stor legeplads eller liberalt erhverv. Du bor midt i én af Danmarks ældste landsbyer, Vindinge, hvor store arkæologiske fund vidner om områdets stolte historie. Samtidig er du kun 10 minutter fra Roskilde Centrum og 25 minutter fra København.”Østerliden” er meget mere end blot en bolig – det er et liv i naturen, med frihed, potentiale og nærhed til både by og lokalsamfund.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk